top of page

Havedesign
-for alle-

Nede på jorden havedesign hvor alle kan være med. 

Drømmer du også om en smuk harmonisk have, en have som du kan nyde? En have som passer lige netop til dig og dine drømme? 

Det kan jeg hjælpe dig med. Jeg har mange års erfaring i at dyrke og designe haver. Min stil er naturlig, med organiske former, naturlige materialer, et tvist af cottage have og altid med dig for øje. Jeg er ekspert i blomstrende stauder og skærehave og er meget passioneret omkring at skabe blomstrende haver, der (næsten) passer sig selv. 

Læs meget mere om, hvad jeg kan tilbyde, herunder.  

Inspirationsbesøg

Staudebed med smukke stauder og drivhus

Her starter havedrømmene.

1:1 sparring i din have, hvor vi sammen finder ind til drømmene for din have.

Mangler du gode ideer? Overblik? 

Drømmer du om at skabe flere rum i haven? Blomstrende bede?

Et inspirationsbesøg er en fantastisk måde, at få nye øjne på din have. 

En hjælp til at komme god fra start eller genopdage den have du har. 

Sammen går vi en havevandring og spore os ind på i fællesskab , hvad du drømmer om og hvordan du bedst kommer i mål med drømmen for din have. 

Du får: 1.1 sparring i egen have. 

Konkrete ideer til: Rum i haven, bed-design, planter, indretning og meget mere. Alt sammen baseret på dine ønsker og drømme for dit haveliv. 

Du tager selv noter under besøget og jeg udarbejder i forlængelse af besøget gerne en haveskitse, hvis du har behov for dette. 

 

Pris 900 kr inkl moms + kørsel.

Et inspirationsbesøg varer max. 1.5 time. 

Haveskitse

Havetegning med bed design

Overblikket

Ønsker du efter et besøg i din have, at jeg tegner en haveskitse til dig, er det en god måde, hvorpå at du kan følge de drømme du har for haven. Her får du papir på de drømme vi sammen har drøftet. 

Et solidt overblik, med plante forslag og bed skitser, lige efter dine ønsker, som vi sammen har gennemgået under mit besøg. 

Haveskitsen er en overbliks tegning, men ikke målfast. 

Haveskitsen er et godt redskab som du kan bruge for at fastholde din plan og komme i mål med dine drømme.

Pris. Fra 2000 kr inkl. moms.

Skærehave design

Lækre blomster i smuk trillebør hos havedesigner

Drømmen om en skærehave.

Drømmer du om din egen vidunderlige skærehave? Et sted i haven, hvor du kan plukke løs af sæsonens skønneste blomster? 

Jeg har mange års erfaring i at dyrke og designe skærehaver. Udover at jeg er havedesigner er jeg også blomsterbonde, hvor jeg dyrker spandevis af smukke blomster til salg. 

Jeg kan hjælpe dig, med at designe lige netop den skærehave du drømmer om.

Her får du 1:1 sparring i egen have, med fokus på at skabe en blomstrende skærehave der passer til dine drømme. 

Vi taler om design af skærehaven, anlægning, sommerblomster, stauder til snit, jordforhold og alt det der er vigtigt for at skabe en produktiv skærehave der bugner med smukke blomster hele sæsonen. 

Du får planteforslag, design ideer, gode råd til dyrkning og mine aller bedste råd til succes med skærehaven. 

Pris 900 kr. inkl. moms + kørsel.

Et skærehave besøg varer max 1.5 time.

Kørsel tur/retur fra 8543 Hornslet. Takst 3,79 pr. km (Skats takst)

bottom of page